Balanceopgørelsen og dens betydning

Balanceopgørelsen udgør en stor del af regnskabet sammen med resultatopgørelsen, og det er derfor vigtigt at vide bl.a. hvad balanceopgørelsen er, hvad man kan bruge den til og meget andet.

Vi har prøvet at gøre noget komplekst til noget forståeligt, så du, efter at have læst artiklen, ved alt det du skal vide om balanceopgørelsen.

Hvad er en balanceopgørelse?

En balanceopgørelse viser virksomhedens økonomiske situation, og hvordan virksomheden har anskaffet aktiverne i virksomheden. Med andre ord kan virksomheden altså se, hvilke økonomiske midler der er til rådighed, og hvordan disse er blevet brugt i det foregående år. Man kan ud fra balanceopgørelsen se, hvad virksomheden har af værdi, hvilket er godt at vide for virksomheden og andre aktionærer.

Rapporten balanceopgørelsen består af to dele:

• Aktiver

• Passiver

Aktiver omhandler en genstand af værdi, som virksomheden har købt, og passiverne dækker over, hvordan aktivet er finansieret. Netop derfor er aktiverne altid lig med passiverne, ellers er balancen ikke udarbejdet korrekt.

Hvad kan man bruge en balanceopgørelse til?

Overordnet set kan virksomheder bruge balanceopgørelsen til at se, hvordan alle deres aktiver er finansieret. Det er nemlig sådan, at det langt fra er ligegyldigt, hvordan aktiverne er finansieret. Det er næsten altid at foretrække, at virksomheden selv har betalt fremfor, at aktiverne er betalt med lånte penge.

Der kan dog være situationer, hvor virksomheder alligevel har været nødt til at låne penge af kreditorer. I disse situationer er det vigtigt at skelne imellem, og der er tale om et kortfristet- eller langfristet lån.

Hvis det er et kortfristet lån, er det meget vigtigt, at virksomheden får betalt lånet tilbage hurtigt, da der ellers kan blive stiftet gæld til kreditor. Er det derimod et langfristet lån, har virksomheden længere tid til at indtjene penge, hvorefter lånet kan blive betalt af.

Noget andet som balanceopgørelsen kan bruges til er at få nye investorer ind i virksomheden. Balanceopgørelsen afspejler virksomhedens økonomi, så ved at mulige investorer får balanceopgørelsen, kan de afgøre, om der skal investeres eller ej.

Skal alle virksomheder lave en balanceopgørelse?

Det korte svar er: nej, det er ikke alle virksomheder, der skal lave en balanceopgørelse. Om en virksomhed skal lave en balanceopgørelse eller ej afhænger af, hvilken virksomhedsform virksomheden er. De virksomheder der ikke skal lave en balanceopgørelse er personlig ejet mindre virksomheder samt enkeltmandsvirksomheder.

De to virksomhedsformer er altså ikke forpligtet til at udarbejde en balanceopgørelse til årsregnskabet, men der er som beskrevet andre grunde til at lave en balanceopgørelse. Det kan altså have sine fordele, for en enkeltmandsvirksomhed, at få overblikket over aktiverne og passiverne selvom det ikke er lovpligtigt.

Aktieselskaber, anpartsselskaber og interessentskaber skal derimod lave balanceopgørelsen til årsregnskabet. Dog kan de tre virksomhedsformer blive fritaget for at aflægge regnskab, hvis virksomheden enten er i gang med konkursbegæring eller rekonstruktion.

Hvordan laver man en balanceopgørelse?

Når virksomheden skal udarbejde en balanceopgørelse, er det vigtigt, at det bliver gjort efter et skema. Der er to måder at lave en balanceopgørelse på:

• Kontoformen: Her opsættes egenkapital først og bliver efterfulgt af hensatte forpligtelser og gældsforpligtelserne

• Beretningsformen: Her opsættes kortfristet gæld først, så langfristet gæld og til slut egenkapitalen

Det er mest almindeligt, at virksomheder opstiller balancen efter kontoformen, men det sker en gang imellem, at virksomheder vælger beretningsformen. Det er vigtigt at følge formen til punkt og prikke, så virksomheder kan altså ikke rykke rundt og lave deres egen opsætning.

Forskellen på en resultatopgørelse og en balanceopgørelse

I og med at resultatopgørelsen og balanceopgørelsen er to individuelle rapporter, har de også hver deres funktion.

Resultatopgørelsen giver et overblik over virksomhedens udgifter og indtægter i et specifikt regnskabsår/finansår. Det er i resultatopgørelsen, at man kan se, om virksomheden har formået at tjene penge eller ej.

Modsat er der balanceopgørelsen, der giver et indblik i virksomhedens samlede aktiver og passiver over flere regnskabsår. Her kan virksomheden se, hvordan deres aktiver er blevet finansieret.