Sådan tilføjer du leveringsgebyr på din faktura

Leveringsomkostninger kan være dyre i nogle tilfælde. Udover at man som virksomhed betaler for opbevaring og pakning, så skal man også betale for fragten, så kunden kan få sine varer.

Send en faktura med SumUp Fakturaer

Netop fordi at disse fragtomkostninger hurtigt kan blive dyrt for virksomheden, så er der virksomheder, der opkræver betaling for netop fragten og leveringen af en pakke.

Denne blogpost tager et kig på, hvordan du skal opkræve leveringsgebyrer fra dine kunder, og hvordan du kan tilføje leveringsgebyret på en faktura fra SumUp Fakturaer.

Sådan opkræver du leveringsgebyr

Hvis du gerne vil opkræve et leveringsgebyr, så skal du tænke over, hvor meget du vil opkræve af kunden, og hvordan du vil tilføje leveringsgebyrer på dine priser.

Hvor meget bør jeg opkræve i leveringsgebyr?

Når du skal finde ud af, hvor meget du skal opkræve, skal du overveje, hvordan din profit vil blive påvirket af at levere varer til kunderne.

Du bør tænke over, hvor meget dine varer vejer, hvor meget de er værd, hvor store de er, om de har en udløbsdato, og om de er særligt skrøbelige. Alle disse faktorer vil påvirke, hvor meget det koster at opbevare, transportere og pakke dine varer. Derfor er det vigtigt, at du tager alle disse faktorer med i dine overvejelser, inden at du sætter en pris på leveringen.

Beløbet du opkræver for levering, kommer ikke altid til at dække alle dine udgifter i forbindelse med leveringen, men det bør som minimum dække en vis del af de samlede omkostninger.

Bør levering blive opkrævet separat?

Du kan opkræve levering på flere forskellige måder. Den mest almindelige måde er at opkræve et ekstra beløb oveni dine varers pris. Leveringsgebyret kan være et forudbestemt beløb, men det kan også variere fra handel til handel.

En anden normal måde at opkræve for levering er at sætte nogle priser på varerne, der dækker leveringsgebyret. På den måde vil dine varer fremstå lidt dyrere, men til gengæld vil du ikke opkræve et ekstra beløb, når varerne skal sendes.

Alternativt kan leveringsgebyret blive opkrævet separat, så det sker på to forskellige transaktioner. I stedet for at sende en faktura der inkluderer både varerne og leveringsgebyret, så vil man skulle sende én faktura, der indeholder varerne, og én faktura der indeholder leveringsgebyret.

Denne måde er mindre brugt end de andre to, og det bliver oftest kun brugt i brancher, hvor det kan være svært at regne leveringen ud.

Sådan tilføjer du leveringsgebyr på dine fakturaer med SumUp Fakturaer

Det er nemt at tilføje leveringsgebyrer til dine fakturaer med SumUp Fakturaer, og der er to måder at gøre det på.

Tilføje leveringsgebyr som en ekstra udgift

Hvis du vil opkræve leveringsgebyr som en ekstra udgift, så skal du tilføje denne udgift på en ny fakturalinje. For at gøre det skal du klikke på 'Tilføj linje', og så skal du skrive en beskrivelse ala 'Levering, 'Leveringsgebyr', 'Leveringsomkostninger' eller 'Fragt'.

Det kan være en god ide at tilføje lidt ekstra informationer, om hvordan varerne vil blive leveret. Der kan også stå, hvem leverandøren er, eller hvornår leveringen vil finde sted. Hvis du har et tracking nummer på varen, så kan du også tilføje det til fakturaen. Du kan tilføje alle disse informationer i feltet 'Beskrivelse'.

Tilføje leveringsgebyr der er inkluderet i prisen

Hvis dine leveringsgebyrer er inkluderet i prisen, bør du ikke tilføje en ekstra fakturalinje. I stedet bør du gøre kunden opmærksom på, at dine priser inkluderer levering.

Du kan tilføje detaljer om leveringen i beskrivelsen eller i 'Noter' på fakturaen.

Brug SumUp Fakturaer som faktureringsprogram