Fakturadato - Hvad er en fakturadato?

En fakturadato er den dato på faktura, hvor man kan se, hvornår fakturaen er sendt afsted til kunden.

En faktura skal indeholde en fakturadato, når fakturaen sendes afsted mod kunden.

Få korrekt fakturering med SumUp Fakturaer

Fakturadatoen er en af de to vigtigste datoer, der skal fremgå af fakturaen. Det er en vigtig dato at have på fakturaen, da den har flere funktioner.

En fakturadato er vigtig i forbindelse med opbevaring af en faktura

De fleste danske virksomheder er underlagt bogføringsloven, hvilket blandt andet indebærer at virksomheder skal opbevare deres fakturaer i 5 år. For at vide hvornår der er gået 5 år, tages der udgangspunkt i fakturadatoen - altså hvornår fakturaen er blevet sendt til kunden.

Dog er det ikke blot 5 år fra fakturadatoen, men 5 år samt den tid, der er tilbage af det pågældende regnskabsår.

Lad os tage et eksempel:

En virksomheden sendte en faktura i april 2015 med fakturadatoen: 16. april 2015. Virksomheden har et regnskabsår, der følger kalenderåret, hvilket vil sige at regnskabsåret starter 1. januar og slutter 31. december hvert år.

Den faktura, der blev sendt 16. april 2015, skal opbevares 5 år frem, men også indtil at regnskabsåret slutter. Dette betyder, at fakturaen skal opbevares indtil 31. december 2020, da det på det tidspunkt er gået 5 år, og regnskabsåret er samtidig afsluttet.

En fakturadato er vigtig i forbindelse med forældelse af en faktura

Når man udsteder en faktura med en fakturadato, er det selvfølgelig vigtigt at sørge for, at man modtager betaling for sin faktura. Mange ved dog ikke, at der er en frist for, hvornår man senest kan opkræve betaling.

Det er sådan, at en faktura bliver forældet efter 3 år - 3 år fra fakturadatoen. Derfor er det vigtigt, at man holder øje med alle sine fakturaer, og hele tiden holder sig opdateret på de fakturaer, der mangler betaling.

Fakturadatoen skal være skrevet tydeligt

Eftersom at fakturadatoen har flere vigtige funktioner, er det hertil vigtigt, at datoen bliver skrevet således, at den ikke kan misforstås. Ofte bliver datoen i Danmark skrevet på følgende måde: Dato-måned-år, hvor at man i andre lande skriver: Måned-dato-år. Dette kan netop skabe forvirring, da datoen derfor kan have dobbelt betydning.

I stedet for at skrive fakturaen fra før som 16/4/15, bør den altså skrives som 16. april 2015, da der her ikke skabes nogen misforståelser.

SumUp Fakturaer og fakturadato

Når der oprettes en faktura i SumUp Fakturaer, vil der automatisk blive angivet en fakturadato, der passer til den dag, hvor fakturaen oprettes. Hvis fakturaen ikke sendes samme dag, men eksempelvis bare laves som en kladde, vil fakturadatoen ændre sig så snart, at der igen redigeres i fakturaen. På den måde vil fakturadatoen altid været korrekt opdateret.

Brug SumUp Fakturaer som faktureringsprogram