Forskudsopgørelse - Hvad er en forskudsopgørelse?

En forskudsopgørelse viser din forventede indtægt og skat for det kommende år.

Hold løbende styr på dine indtægter fra din fakturering med SumUp Fakturaer. På den måde sikrer du dig, at du bruger det rigtige skattekort, så du ikke får et skattesmæk.

Forskudsopgørelsen kommer ud i november måned. Her kan du se, om der er ændringer i din indtægt eller i dine fradrag. Det kan eksempelvis være, hvis du har mistet dit job eller har fået en lønforhøjelse.

Hvordan forholder jeg mig til min forskudsopgørelse som selvstændig?

Som selvstændig er det vigtigt at holde øje med, og rette sin forskudsopgørelse. Hvis du er ejer i en enkeltmandsvirksomhed, skal du være særlig opmærksom. Overskuddet bliver nemlig betegnet som din indtægt, og overskuddet vil dermed være det, der skal stå, som din indkomst i forskudsopgørelsen.

Det er derfor vigtigt, at du prøver at forudse, hvor meget overskuddet vil være, i det kommende år. Der kan ske ændringer i omsætningen, og derfor er det vigtigt, at du går ind og retter i forskudsopgørelsen løbende.

Hvis du arbejder i et af de andre virksomhedsformer, skal du være opmærksom på den løn, du får. Det er netop den løn, der skal fremgå af din forskudsopgørelse.

Hvordan fungerer fradrag i forskudsopgørelsen?

Et fradrag er et beløb, der ikke betales skat af. Der findes flere fradrag man kan få, og de mest almindelige er:

  • Kørselsfradrag: Kørselsfradrag, også kaldet befordringsfradrag, kan man få, hvis man har mere end 12 km. på arbejde.

  • Beskæftigelsesfradrag: Beskæftigelsesfradrag er et fradrag til alle dem, der er i arbejde.

  • Personfradrag: Personfradraget er et fradrag alle er berettiget til. Personfradraget fratrækkes din løn, så du ikke betaler A-skat af dit fradrag.

  • Rentefradrag: Rentefradrag kan man få, hvis man har lån i banken.

Alt efter, hvilket fradrag man er berettiget til, skal fradragene udfyldes i forskudsopgørelsen, og ligesom med ens indkomst, kan fradragene også ændre sig. Det kan eksempelvis være, hvis ens job rykker længere væk, eller man ikke længere er i arbejde.

Du kan finde en komplet liste over alle de fradrag, der findes, på SKAT's hjemmeside. Gør dig selv en tjeneste, og tag et kig - det kan være, at du finder et fradrag, du er berettiget til.

Hvad sker der, hvis jeg ikke retter min forskudsopgørelse?

I nogle tilfælde sker der ikke noget, hvis du ikke retter i din forskudsopgørelse. Dermed forbliver dine fradrag og din skat den samme. Dog kan det have økonomiske konsekvenser for dig, hvis du har ændringer i din økonomi, og du ikke tilpasser din forskudsopgørelse efter dette.

Lad os tage et eksempel:

Emma arbejder for et tøjfirma, hvor hun får 30.000 kr. i løn. Emma kører til og fra arbejde, og hun får kørselsfradrag, da der er mere end 12 km. hver vej. En dag får Emma en lønforhøjelse, så hun kommer til at tjene 35.000 kr. årligt fremadrettet. Dette giver en årlig stigning i Emmas indkomst på 5.000 kr.

Emma ved, at hun skal rette i hendes forskudsopgørelse, når der sker ændringer i hendes økonomi. Derfor går hun ind, og retter hendes indkomst så hendes skat og fradrag ændres. Hvis Emma ikke havde ændret i sin forskudsopgørelse, kunne hun have fået en restskat, som hun skulle betale.

Du kan altså få et skattesmæld, hvis du ikke går ind og retter, når din økonomiske situation ændrer sig.