Freelancer - Hvad er en freelancer?

En freelancer er en person, der løser opgaver for virksomheder og privatpersoner.

Du kan som freelancer fakturere direkte med SumUp Fakturaer.

Freelancere kan bruge SumUp Fakturaer

Typisk så ansætter en virksomhed ikke den enkelte freelancer, men rækker ud til dem når et job skal laves. Freelanceren er altså en selvstændig person/virksomhed, der hjælper virksomheder med opgaver, som de ikke kan/vil løse i virksomheden.

Hvordan bliver man freelancer?

Du kan blive freelancer ved først og fremmest at oprette en virksomhed, hvis du altså regner med at have en omsætning på over 50.000 kr. om året. De fleste freelancere vælger at oprette en enkeltmandsvirksomhed, da det er den virksomhedstype, der er nemmest at starte op og som ikke kræver en stor startkapital.

Hvis du har en mindre omsætning end det, behøver du ikke at oprette en virksomhed, men så har du blot det, der kaldes for en personlig ejet mindre virksomhed. Selvom du ikke opretter en virksomhed, skal du stadig betale skat som freelancer.

For at starte som freelancer skal du udover at oprette en virksomhed selvsagt også kunne tilbyde dine kunder et stykke arbejde.

Hvad kan man arbejde med som freelancer?

Der er mange forskellige ting, man kan arbejde med som freelancer. Det er altid godt at arbejde som freelancer inden for et felt, som man har stor viden omkring og erfaring med. Dog er der nogle erhverv, som mange virksomheder efterspørger, da det langt fra er alle virksomheder, der ønsker at have en ansat inden for det specifikke erhverv, da de ikke ofte skal bruge hjælpen.

Her er en liste over, hvilke arbejder man typisk har, hvis man er freelancer:

  • SEO freelancer

  • Wordpress freelancer

  • Cargo freelancer

  • Fotograf freelancer

  • Grafisk freelancer

  • IT freelancer

  • Udvikler freelancer

  • Adwords freelancer

  • Journalist freelancer

  • Bogholder freelancer

... og mange, mange flere erhverv.

Hvordan ansætter man en freelancer?

Man ansætter i langt de fleste tilfælde ikke en freelancer, så du skal slet ikke stå for at udbetale løn, pension, feriepenge osv. I stedet fungerer det sådan, at du indgår en aftale med en freelancer, der så sender dig en faktura/regning på det udførte arbejde, og den faktura betaler du som enhver anden udgift, du har. Aflønning af en freelancer sker på samme måde, som betaling af de leverandører du har.

En freelancer bliver med andre ord ikke til en "ansat" i firmaet, men en ekstern partner, der leverer et stykke arbejde til din virksomhed, som du betaler dem for.

Hvordan betaler man skat som freelancer?

Der er flere måder at betale skat på som freelancer, og det afhænger af, hvordan du bliver betalt. Hvis du bliver ansat hos virksomheden, så vil du skulle betale A-skat af din indtægt, men hvis du modtager honorar fra virksomheden (du sender dem en faktura, og de betaler den), så skal du betale B-skat af dette.

Vi råder dig til at tage en snak med din revisor for at sikre dig, at du betaler den korrekte skat, da det i starten godt kan være lidt forvirrende, hvis man ikke har været selvstændig freelancer før.

Fordele og ulemper ved at arbejde som freelancer

Der er både fordele og ulemper ved at arbejde som freelancer, så man må gøre op med sig selv, hvad der vægter højest.

Den største fordel ved at arbejde som freelancer er, at man har stor fleksibilitet i sit arbejde. Man bestemmer selv, hvornår man arbejder, og hvem man vælger at arbejde med. Hvis du formår at specialisere dig godt, og hvis du har arbejdet dig op til en god timeløn, så er det en god vej til at tjene de rigtig gode penge.

Ulemperne ved at arbejde som freelancer er, at du, som udgangspunkt, skal stå for al regnskab og bogføring selv medmindre, at du betaler en revisor eller bogholder.

Derudover så kan det være svært for nogle mennesker at leve med, at indtjeningen hver måned kan svinge en del. Du er selv ansvarlig for, om det går godt eller skidt i virksomheden, og det kan for nogle være super positivt, imens at det for andre kan være en lang kamp.