Generalforsamling - Hvad er en generalforsamling?

En generalforsamling er et møde, hvor selskabets ejere træffer beslutninger vedrørende selskabet.

Hvis du driver en virksomhed, skal du blandt andet vide, hvad en faktura skal indeholde. Det slipper du dog for, hvis du bare bruger SumUp Fakturaer, for så skal du bare udfylde fakturaskabelonen, der allerede er lavet for dig.

Alle selskaber skal hvert år afholde minimum én ordinær generalforsamling, men dette gælder kun for anpartsselskaber, aktieselskaber og iværksætterselskaber (OBS: Iværksætterselskaber afskaffes 15. oktober 2021). Det betyder, at hvis du ejer en anden virksomhedstype, er du ikke forpligtet til at holde den årlige generalforsamling.

Ordinær generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling

Der er to former for generalforsamlinger: ordinær generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling.

En ordinær generalforsamling er den generalforsamling, som alle selskaber skal afholde én gang årligt. Typisk bliver følgende punkter gennemgået på en ordinær generalforsamling:

  • Godkendelse af årsregnskab

  • Hvordan overskuddet skal anvendes, eller hvordan underskuddet skal dækkes. Om overskuddet skal udbetales som udbytte

  • Revision af det kommende årsregnskab

Der kan også sagtens være andre punkter, der bliver gennemgået, men de tre ovenstående er dem, der typisk er på dagsordenen.

En ekstraordinær generalforsamling bliver afholdt, når der skal tages stilling til noget, der vedrører selskabet, men som ikke bliver diskuteret på den ordinære generalforsamling. Det er eksempelvis ikke på en ekstraordinær generalforsamling, at årsregnskabet bliver godkendt.

Der kan blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvis ejerforholdene i selskabet eksempelvis skal diskuteres, eller hvis der er andre sager, der kræver opmærksomhed. Typisk bliver der på baggrund af én enkelt sag kaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvilket vil udgøre den primære dagsorden.

Hvor ofte skal man afholde generalforsamling?

Når der bliver afholdt en ordinær generalforsamling, er det som nævnt oftest for at godkende årsregnskabet, hvilket er derfor man holder generalforsamling én gang årligt. Den ene ordinære generalforsamling skal være afholdt senest 5 måneder efter, at regnskabsåret er afsluttet, da det senest er der, hvor godkendelsen af årsregnskabet skal finde sted.

De fleste selskaber har et regnskabsår, der følger kalenderåret, hvilket betyder at det starter 1. januar og slutter 31. december. I dette tilfælde, vil den ordinære generalforsamling senest skulle afholdes 31. maj.

Der er ikke nogle regler for, hvor ofte en ekstraordinær generalforsamling skal finde sted, da det netop afhænger af, om der dukker ting op som kræver, at der laves et ekstraordinært møde.

Hvordan indkalder man til generalforsamling?

Det er ikke alle og enhver, der kan indkalde til generalforsamling i aktieselskaber, da det skal være direktionen eller ledelsen, der skal indkalde. Dog kan en aktionær, der ejer 5% eller mere af selskabet også indkalde til generalforsamling. Det er her typisk direktionen eller ledelsen, der indkalder til den ordinære generalforsamling.

Hvis der er tale om et anpartsselskab, kan det være én af anpartshaverne, der kan indkalde til både ordinær og ekstraordinær generalforsamling.

Når der bliver indkaldt til generalforsamling, skal det tydeligt fremgå, hvilken dato og hvad tid generalforsamlingen finder sted. Derudover er det vigtigt, at der sammen med indkaldelsen også sendes en dagsorden for mødet.

Medmindre at selskabets vedtægter siger noget andet, må der tidligst indkaldes til generalforsamling 4 uger før, at generalforsamlingen skal afholdes, men senest 2 uger før.

Hvad er en stiftende generalforsamling?

Hvis man vil stifte en forening, skal man først indkalde til en stiftende generalforsamling, hvor det bliver klargjort over for de fremmødte, hvad den pågældende forening vil have af fokus.

Det er i den forbindelse, at der bliver oprettet en direktion, som fremover vil blive foreningens beslutningstager, og dem der fremover kan indkalde til generalforsamlinger. Til en stiftende generalforsamling bliver de fremmødte enige om, hvordan forenings vedtægter skal være. Når der er skabt bred enighed, bliver foreningen en 'juridisk person'.