Rykkerprocedure - Hvad er en rykkerprocedure?

En rykkerprocedure hjælper dig med at få et overblik over, hvornår du bør sende en rykker afsted.

Med SumUp Fakturaer kan du holde øje med, når betalingsfristen er overskredet, så du kan sende en rykker til din kunde. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvordan rykkerproceduren skal håndteres.

Det mest almindelige, når en faktura ikke er betalt, er at påminde kunden om, at fakturaen ikke er betalt - kunden kan jo have glemt det. Hvis kunden, efter påmindelsen, ikke betaler, kan der sendes op til tre rykkere før, at sagen kan overgå til inkasso.

Det er vigtigt at huske, at der ikke et krav til, at der skal sendes tre rykkere før, at sagen kan overgå til inkasso. Virksomheden kan altså vælge at overdrage sagen til inkasso 10 dage efter, at første rykker er sendt.

Man gør brug af en rykkerprocedure for at sikre sig, at man får betaling for det stykke arbejde, der er solgt og leveret. I sidste ende tvinges kunden til at betale, også selvom det tidligere er blevet undgået eller glemt.

Trin i en rykkerprocedure

For at få et hurtigt overblik, er der 5 trin i en rykkerprocedure, du bør følge:

  1. Faktura sendes til kunde med information om betalingsfrist inden forfaldsdato

  2. Betalingsfristen overskrides, og kunden påmindes om, at betaling mangler

  3. Kunden betaler stadig ikke, og der sendes nu den første rykker

  4. 10 dage er gået, kunden har stadig ikke betalt, og der sendes nu den anden rykker

  5. 10 dage er gået igen, kunden har igen ikke betalt, og der sendes nu den tredje rykker - der påpeges her om, at sagen overgår til inkasso

Som nævnt, er det ikke et krav at sende alle tre rykkere før, at sagen kan overgå til inkasso. Vælger du eksempelvis at give sagen videre til inkasso efter anden rykker, er det vigtigt, at det står i rykkeren. Du skal altså skrive i den anden rykker, at hvis den ikke betales, vil den gå videre til inkasso.

Hvornår må jeg sende en rykker?

Når du udarbejder og sender en faktura, står der også på fakturaen, hvornår der senest skal betales. Den dato hedder forfaldsdato og er altså den dato, hvor pengene senest skal være indbetalt. Sker dette ikke, har kunden ikke overholdt betalingsbetingelserne. Derfor er det altså lige meget, om du har sat betalingen på 7 eller 14 dage - når fristen er overskredet, er du i din gode ret til at sende en rykker.

De fleste sender først en betalingspåmindelse, altså en venlig påmindelse om, at kunden ikke har betalt. Der kommer ikke noget ekstra gebyr for kunden, og den sendes ofte lige efter, at fristen er overskredet. Andre sender en betalingspåmindelse dagen før, hvilket gør det muligt for kunden at betale inden fristen overskrides.

Man skal huske, at alle kan glemme at betale en regning, så derfor er det god stil i første omgang at minde kunden om, at betaling mangler uden at tilskrive et gebyr, som der ellers normalt gøres i en rykker.

Hvor lang tid må der være mellem hver rykker?

Der må ikke være mindre end 10 dage imellem hver rykker, og når sidste eller tredje rykker er sendt, må der først indberettes til inkasso 10 dage efter, at den er sendt afsted.

Der skal gå 10 dage, da kunden skal have god mulighed for at modtage rykkeren og foretage betalingen. Igen til slut skal kunden vide i god tid, at sagen snart overgår til inkasso.

Hvor stort må gebyret være på rykkerne?

Det er en regel, at når der sendes en rykkere fra private virksomheder såsom anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder må rykkergebyret være på maksimalt 100 kr. pr. rykker. Rykkergebyret er fastlagt, og det har altså ingen betydning, om det er et lille eller et større beløb, der mangler betaling for.

Der kan altså i alt opstå et gebyr på 300 kr. for hele rykkerproceduren, da der maksimalt kan sendes 3 rykkere.