Ydelse - Hvad er en ydelse?

En ydelse kan være to ting: en ydelse kan være en service, der tilbydes eller forstås som det man betaler for et lån.

Opret dine ydelser med SumUp Fakturaer og gør fakturering både nemt og hurtigere end før.

Opret dine ydelser i SumUp Fakturaer

I og med at der er to betydninger af dette begreb, vil begge begreber blive gennemgået. Først vil betydningen, der indikerer at en ydelse er en service, der udbydes blive gennemgået, og efterfølgende vil den anden betydning af ydelse blive gennemgået.

Hvad er en service ydelse?

Virksomheder der ikke sælger en fysisk vare sælger oftest en ydelse. Det kan eksempelvis være mureren, hvis ydelse er at mure en væg op hjemme hos en familie, eller en rengøringsdame hvis ydelse er at gøre rent. Deres ydelser bliver det de sælger i virksomheden. Nogle virksomheder kan sagtens sælge både varer og ydelser.

Ofte er det sådan, at hvis en virksomhed tilbyder ydelser, så er det virksomheden selv, der står for at yde servicen ligesom med mureren og rengøringsdamen. Med andre ord er der direkte forbindelse mellem virksomheden og kunden. Derimod hvis en virksomhed sælger varer, kan der i højere grad bruges mellem leverandører, så varen bliver leveret gennem en anden leverandør.

Opret en serviceydelse i SumUp Fakturaer

Hvis du er en af de mange små, danske virksomheder der har en virksomhed, der tilbyder ydelser, så kan SumUp Fakturaer være et godt faktureringsprogram for dig. I programmet har du mulighed for at oprette alle dine ydelser, så du nemt og hurtigt kan fakturere dine kunder for dine serviceydelser.

Du opretter en ydelse i SumUp ved at følge disse trin:

  1. Log ind på din SumUp Profil

  2. Klik på 'Produkter' ude i venstre side og klik efterfølgende på 'Nyt produkt', der er markeret med blåt øverst på siden

  3. Her kan du udfylde navn på ydelsen, en beskrivelse, prisen og et eventuelt billede der illustrerer ydelsen

  4. Når oplysningerne er udfyldt kan du klikke på 'Gem', og så vil din ydelse være gemt og vil fremgå af dit varekartotek

Det kan være en god ide at oprette alle ydelserne, man tilbyder, da faktureringen bliver gennemført væsentlig hurtigere. I stedet for at oprette hver ydelse manuelt hver gang, at en faktura skal sendes, vil ydelsen kunne vælges frit fra listen med ydelser.

Hvad er en betalings ydelse?

Den anden betydning som ordet 'ydelse' kan have har at gøre med, når man optager et lån. Alle der optager et lån skal betale både et afdrag på lånet, renter samt et bidrag til banken. De tre betalinger hedder tilsammen en ydelse, en ydelse for lånet.

Afdraget er den andel af lånet, det er blevet besluttet at man som låntager skal betale hver gang. Renterne er den afgift, man betaler til banken for at kunne optage lånet fra dem. Bidraget er et gebyr, som banken skal have for, at de administrerer lånet.

Den samlede ydelse betales oftest én gang om måneden, men det er noget, der aftales med banken.